Praktisk info

 

Åbningstider i dagplejen Plydserne:

Man - tors.: 06.45 - 16.15

Fredag:       06.45 - 15.15

Har I brug for andre tider end dem ovenfor, kan vi altid snakke om det. 

 

Morgenmadsordning:

Der tilbydes morgenmad mellem kl. 7:00 - 7:30. det vil sige at morgenmaden sættes væk kl. 7:30, så vi kan komme igang med dagen, og få lagt evt. børn ud som skal sove til formiddag.

Sygdom:

Hvis jeres barn er syg, skal det selvfølgelig blive hjemme.

Både for barnets egen skyld, men også for at det ikke smitter de andre børn og mig.

Jeres barn kan komme i dagpleje når det kan deltage i husets indelege og udendørs aktiviteter, på lige fod med de andre børn, dvs. er rask, frisk og feberfri.

Får dit barn det skidt op ad dagen, vil jeg vurdere om der skal ringes til jer, og så kan I komme og hente jeres barn.

Jeg modtager ikke børn med feber. Får barnet feber her, foretager jeg et skøn ud fra hvordan barnet er påvirket, og hvor høj temperaturen er. Det er primært for jeres barns skyld, da det i den situation har brug for at være hjemme hos mor eller far, og få ro og omsorg. Jeg har også et ansvar overfor de andre børn med hensyn til smitte. Dette er generelle regler på området, og ikke noget der er op til hver enkelt dagplejer.

BARNET SKAL VÆRE:

  • Frisk
  • Feber fri (gerne have været feberfri i et døgn)
  • Uden smitsomme sygdomme eller virusser

Hvis barnets lidelse ikke smitter, kan det afleveres i dagplejen, såfremt det kan deltage i husets inde - og ude aktiviteter, på lige fod med de andre børn, det vil sige frisk og feberfri.

Som udgangspunkt giver jeg IKKE medicin til børnene, kun ved kroniske lidelser, samt akut sygdom såsom feberkrampe. Der skal vedlægges en anvisning fra lægen, med udførlig vejledning af medicinering.

Den gylne regel!

 Hvis barnet er utilpas og ikke helt frisk, så er MOR eller FAR den bedste i verden.

2 måneders opsigelse:

Jeg skal modtage en skriftlig opsigelse, to måneder før barnet skal stoppe i dagplejen. Det regnes altid fra den første i den næstkommende måned.

Dette er gældende for begge parter.

Hvis regler bliver brudt kan jeg opsige pr dags dato.

Som privat dagplejer kan jeg ikke tilbyde gæstepleje, så hvis jeg i sjældne tilfælde skulle blive syg, skal I selv finde pasning til jeres barn, indtil jeg er rask igen.